Letøvede:
Holdet er for børn og unge, som kan svømme ca. 25 meter i en stilart uden brug af hjælpemidler. På holdet udvikles/forbedres færdigheder i 3 – 4 stilarter med vægt på rygcrawl, crawl og brystsvømning. Undervisningen indrettes hurtigt så brug af bælte og vinger undgås. Fortrolighed med glid i vand i forskellige udgangsstillinger øves (f.eks. glide så langt som muligt uden bevægelser). Vandtilvænning og fortrolighed med vejrtrækning i vand, vand i øjne og evt. dykning øges - f.eks. ved hjælp af leg.
Det tilstræbes at man kan svømme 100 meter uden hjælpemiddel og mindst 25 meter rygcrawl, 25 meter crawl og 25 meter brystsvømning inden oprykning til øvede hold.
Der tilbydes mærkesvømning 2 gange årligt og opfordres til deltagelse i svøm langt.
Hvis svømmerne udviser særligt talent og interesse for konkurrencesvømning, kan de muligvis blive tilbudt oprykning til konkurrenceafdelingen. Det sker i samråd med holdets instruktør og konkurrenceinstruktørerne. |