Talentholdet:
Et begynder konkurrencehold, hvor svømmerne først og fremmest kommer fra de øvede hold. Men også særligt talentfulde letøvede og øvede kan evt. tilbydes at gå direkte ind på holdet. Svømmerne vil oftest være i alderen 10 – 12 år.
Der trænes 3 gange ugentlig, og det forventes normalt, at man deltager hver gang, hvis der ikke er specielle forhold.
På holdet udvikles de 4 stilarter, både hvad angår svømmeteknik, vendinger, starter samt svømmeregler for deltagelse i stævner. Stævneaktiviteten øges i takt med færdighederne.
Teknisk udvikling har højere prioritet end distancetræning og bentræning har særlig væsentlig prioritet. Svømmedistancen, seriesvømning, svømning med starttider og pauser (brug af træningstur) trænes og udvikles løbende. Svømmerne skal opnå rutine i at deltage på et konkurrencehold, herunder rimelig disciplin og efterhånden indarbejdes de sædvanlige tekniske øvelser og udtryksmåder, som bruges på K holdene.
Klubånden tilgodeses ved sammenhold til stævner, men også ved mindre sociale tiltag (behøver ikke at have noget med svømning at gøre).
Som udgangspunkt skal svømmere på dette hold udvise tilstrækkelig talent til, at man kan forvente de inden for et par år kan modnes til at rykke op på K2. Svømmere der ikke med rimelighed opfylder forventningerne, overvejes flyttet til andet hold, da holdet løbende skal have plads til nye talenter.
Det forventes, at forældrene er motiverede til at deltage på leder/official plan, i begyndelsen ofte som tidtager.
Svømmerne motiveres til at deltage som undervisere på klubbens undervisningshold – fra 12 – 13 år hvis de er modne dertil. |